Den store barneflokken

Nu sytten barn min kone har, det er et herligt leven

For alle sammen er jeg far, iallfall står jeg skreven

Vort hus det er Babylon med hujing og spetakel

Og at jeg det utholde kan det er et rent mirakel

Vort eldste barn er nitten år, det er den dovne Dorte

Fra morgen og til kveld hun slår på et pianoforte

Tre gutter slår i takt dertil på hver sin lille tromme

Og fem-seks andre danser vild med hænderne i lomme

Tre-fire andre unger små de synger barneviser

Så man ei ørens lyd kan få når de sin lov utpriser

I vuggen er det også to de hyler så det hviner

Og bortved ovnen, vil I tro, min kone står og griner

Ja grin du bare gamlemor, enhver har sorger sine

Når barneblokken blir for stor, må man ha lov at grine

La Dorte spille opp en vals så prøver vi at danse

Jeg tror en vals i alllefals, kan få din gråt at stanse